Lammeskind og dets egenskaber

Smukke lammeskindBliv klogere på lammeskind
Lammeskind er et biprodukt af kødindustrien og er på den måde et bæredygtigt valg, når det kommer til indretningen af dit hjem, da man udnytter dyrets pels, frem for at smide det ud. Skindet holder i årevis og når det er tid til at skifte det ud, kan du gøre det med god samvittighed, da det er 100% bionedbrydeligt og ikke er til skade for miljøet.

Får skal gå udenfor hele året. Man kan ikke spærre dem inde i stalde, som man kan med køer og grise og du er på den måde bedre sikret at dyret har haft det godt, når du køber lammekød frem for anden slags kød. Det samme gælder naturligvis, når du køber lammeskind.

Lammeskinds unikke egenskaber har længe været anerkendt og brugt til tøj, fodtøj, møbler, sæder og til små børn.
Det er behageligt, slidstærkt, åndbart, varmt om vinteren og koldt om sommeren.
Det er dekorativt i hjemmet, men bruges også i stor stil i tøjindustrien, hvor det ikke kun ser godt ud, men også varmer, i modsætning til visse andre typer pelse, som for eksempel mink.

Naturen har designet lammeskind på en måde, som ikke kan gengives af mennesker og er skabt til at holde fåret tempereret, tør og bakteriefri med en holdbar pels der lader huden ånde. Det er derfor at tøj og undertøj lavet i uld er blevet mere og mere populært blandt mennesker der f.eks. dyrker sport eller opholder sig i naturen, hvor vind og vejr udsætter tøjet for ekstreme forhold, der kan være svære at forudsige. Det skal således kunne holde til lidt af hvert samtidig med, at kroppen har det godt i det. Uld er antibakteriel og svedtransporterende, hvilket giver det dets høje komfort og du slipper for dårlig lugt.

Kilde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *